FAQ – OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Herunder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, vi oftest får stillet til vores abonnementer og produkter

GPS Trackeren

  • Er GPS trackeren klar til brug ved modtagelse?

    Ja det er den!
    Når du modtager din GPS tracker er den allerede begyndt at sende, og vi har koblet den sammen med din bruger på sporingsportalen. Så det er ren plug n’ play

  • Hvem ejer GPS trackeren?

    Det gør vi, hvilket betyder at den dag du opsiger dit abonnement skal du indenfor 14 dage sende GPS trackeren tilbage til os.

    Præcise instrukser fremgår desuden af vores ”Vilkår & Betingelser”, ligesom du vil modtage en email med instrukser i korrekt tilbagelevering.

  • Hvor ofte sender GPS trackeren?

    Vores GPS tracker er indstillet til at sende for hvert 15. minut når den registrerer bevægelse / vibrationer.


    Når bevægelsen/vibrationen stopper, vil du altid modtage en position på, hvor den er stoppet.

  • Hvordan monterer jeg min GPS tracker korrekt?

    Det er vigtigt at du monterer trackeren således at toppen vender op mod himlen.

    GPS signaler er som udgangspunkt meget svage, og uanset hvor god antenne vi har, så kan vi ikke opfange signaler, som ikke er tilstede.

    Generelt kan man sige at bygninger, metal, træer og stort set alt andet som hindrer frit udsyn til himlen svækker GPS signalet. Derfor bør du montere den så frit siddende som muligt, for at sikre optimale forhold.

  • Hvad sker der hvis min GPS tracker løber tør for batteri?

    Frygt ej!, vi overvåger batteristatus på dine GPS trackere, og sender dig en ny, så snart den gamle er ved at løbe tør.

    Når du har modtaget den nye tracker, skifter du dem blot rundt og sender den gamle retur til os.

    Vi vedlægger returkuvert og betaler fragten.

    O.B.S

    Vær opmærksom på, at vi har en fair usage på batteriet, hvilket betyder, at bruger du vores GPS trackere på en måde, som dræner batteriet indenfor 12 måneder så opkræver vi 150,- for en ombytning.

  • Hvor lang er batterilevetiden?

    Ved normal brug, som kunne være montering i en bil, som kører 6-8 timer om dagen, er den estimerede batterilevetid ca. 2 år.

    Monterer du GPS trackeren på et objekt som altid står stille, kan du forvente op imod 10 års batterilevetid.

    Generelt, er GPS modtageren den mest strømforbrugende del af en GPS tracker, og derfor har det stor betydning for levetiden på batteriet om trackeren er monteret eller befinder sig et sted dårligt GPS signal.

    Dårligt GPS signal betyder, at der skal søges i længere tid, og derved forbruges mere strøm.

  • Kan GPS trackeren holde til vand?

    Jep, den er IP67 klassificeret, hvilket betyder, at den fint kan modstå selv de værste vejrmæssige forhold.

Sporingsportalen

  • Hvad er en sporingsportal?

    Sporingsportalen er hjertet i vores løsning. Det er herfra du kan se dine trackere på et kort, navngive dem, og opsætte alarmer, hvis de objekter som trackerne er monteret på bevæger sig udenfor et godkendt område, eller bevæger sig på tidspunkter af døgnet, hvor de burde stå stille.

    Efter bestilling sender vi dig indenfor 1 hverdag en invitation med et link, hvorfra du kan oprette en bruger på vores portal.

  • Hvad er en bevægelsesalarm?

    En bevægelsesalarm advarer via sms eller email, hvis en tracker bevæger sig på et tidspunkt af døgnet, hvor den ikke burde være i bevægelse.

  • Hvad er en alarmperson?

    En alarmperson kan være hvem som helst, som du ønsker, skal modtage en email eller sms, når en område- eller bevægelsesalarm udløses.

  • Hvad er en Områdealarm (Geofence)

    En områdealarm, eller geofence som den også kaldes, holder øje med om en tracker bevæger sig udenfor en bestemt område. Sker det, så vil modtage enten en email eller sms, som advarer dig om overtrædelsen.


Abonnement

  • Hvad koster et abonnement?

    Vi giver en gratis prøveperiode på din første bestilling.

    Prøveperioden har en varighed af 30 dage, herefter er prisen 75,- kroner per måned.

    Alle priser er inklusiv dansk moms på 25%.

  • Hvad er inkluderet i mit abonnement?

    Et abonnement på vores sporingsløsning Zenztrack inkluderer følgende:

     

              Lån af GPS tracker (jeps, vi ejer den stadig, og den skal returneres ved opsigelse)

              Adgang til online sporingsportal*

              Gratis udskiftning ved tomt batteri, ved overholdelse af fair usage grænsen**

              Alarmbeskeder via SMS***

     

    * Ved opsigelse skal GPS trackeren sendes tilbage indenfor 14 dage, ellers opkræves et bortkomst gebyr på DKK 1000,-

     

    ** Ved montering på et objekt, som bevæger sig 6-8 timer dagen kan batterilevetiden estimeres til 2 år. Derfor har vi sat en fair usage på 12 måneder, som betyder at, hvis du opbruger batteriet hurtigere end 12 måneder, opkræves et ombytningsgebyr på 150,- kroner

     

    *** Vi inkluderer 1 sms per dag per tracker i dit abonnement, skal du bruge flere, opkræver vi 25 øre per styk. Forbruget opgøres på månedsbasis, og ubrugte sms’er i en måned, kan ikke overføres til næste måned.

  • Hvad med opsigelse og binding

    Abonnementer fornyes den sidste hverdag i måneden, og kan altid opsiges med 3 dages varsel til næste fornyelse.

    Du er derfor aldrig bundet i længere tid, end det du har betalt for.

Fandt du ikke svar på dit spørgsmål?

Så skriv gerne til os via vores chat nederst i højre hjørne.